betting tricks

Handicap odds

Handicap odds



 

Handicap odds

I dette indlæg vil vi redegøre for almindelige handicap odds, hvad de betyder og hvilke fordele der er ved betting markedet, samt hvad du bør være opmærksom på.

 

Der findes mange forskellige odds markeder som målscorer, antallet af mål, gule kort, hjørnespark osv.

Heriblandt finder vi også handicap markedet.

Et handicap væddemål vil traditionelt set sige, at du give det ene hold en fordel eller ulempe ved at tilføje et eller flere fiktive mål i kampen.

 

Som eksempel kan vi tage en kamp som Manchester United vs. Burnley

Manchester United er på hjemmebane og er på papiret også det bedste hold, hvorfor bookmakerne udnævner dem som favoritter til at vinde kampen og tilbyder odds 1.40 på en sejr til Man Utd.

Vi kan antage, at du også er overbevist om en hjemme sejr, men at odds 1.40 er for lavt, til at det er attrativt at spille. I denne situation kan du benytte dig af handicap markedet, hvor du fiktivt giver Burnley en 1-0 føring fra kampstart og stadig spiller på at Man Utd vinder kampen.

 

Handicap Manchester United (-1)

I dette eksempel kan du nu få odds 2.10 på en sejr til Man Utd, hvilket er mere attraktivt hvis du er overbevist om en hjemmesejr. Grundet Burnleys 1-0 føring fra kampstart, er Man Utd dog nødsaget til at vinde med minimum 2 mål før at væddemålet går hjem. Dvs. en 1-0 sejr eller 3-2 sejr til Man Utd, vil ikke give dig gevinst på dette bet til odds 2.10.

Dog giver en 2-0, 3-1, 3-0 sejr osv. fuld gevinst på væddemålet.

 

Et andet eksempel er, at samme kamp bliver spillet, men at du synes at et svingende Manchester United hold er blevet udnævnt til for store favoritter. Du vurderer muligvis, at kampen bliver tæt, og Burnley såmænd også kunne overraske. Her kunne det som eksempel være attraktivt at du giver Burnley et forspring på 2 mål inden kampstart og at de hermed vinder kampen.

 

Handicap Burnley (+2)

Det almindelige odds på Burnley var måske 8.00 inden kampstart, hvor et 2 måls forspring nu giver 1.70. Her vil dit væddemål vinde hvis Burnley skulle gå hen og vinde kampen, kampen ender uafgjort eller Burnley kun taber med ét mål.

Dette kan i særdeleshed være en fidus, hvis du tror på at det hold der er ‘underdogs’ skulle kunne gå hen og drille favoritterne. Fordelen ved at spille på handicap markedet er, at du kan gå ind og sætte dit præg i forhold til fiktive mål på kampen, og uanset om du har en fidus til det ene eller andet hold, så vil du kunne præge oddsets størrelse ift. din forudsigelse.